Det giver sig selv at det er dyrere at køre alene i bilen end at køre med andre.
Det jeg vil prøve at vise, er at det ikke kun er dyrt for de rejsende. Det er også dyrt for de virksomheder hvis ansatte rejser i arbejdstiden.
Lad mig fremhæve et eksempel så du kan se hvor dyrt det kan være for din arbejdsplads:
To kolleger har aftalt at køre sammen til et kursus de begge skal på. Det sparer virksomheden penge på da de så kun skal betale kørepenge til én person. Situationen er dog den, at den ene kollega skal være på kursus én dag længere en den anden. Derfor har virksomheden betalt et fly hjem for den medarbejder der skal først hjem. Det er alt sammen fint. Lige indtil at den kollega der er købt fly til, i sidste øjeblik ringer og fortæller chaufføren at han bliver nødt til at køre selv.
Hvilke konsekvenser har dette?
Situationen ændrer sig så virksomheden skal betale kørepenge til to personer i stedet for en. Yderligere er pengene på flybilletten spildt. Denne situation er garanteret kendt i erhvervslivet og måske også accepteret i visse brancher, da man ønsker at være fleksibel og dynamisk som virksomhed.
I dette tilfælde er situationen selvfølgelig ekstra uheldig, da der er købt en flybillet som går tabt, men i mange situationer ville virksomheder kunne spare mange penge på at lade medarbejderne koordinere de firmarejser de skal på. Derudover sparer det ikke kun penge for virksomheden når deres ansatte kører sammen, det skaber også stærkere relationer i organisationen da de ansatte lærer hinanden bedre at kende.
