Indlæg Tagged ‘samkørsel’

Benzinprisen stiger…igen!

torsdag, oktober 29th, 2009

Radioavisen fortalte her til morgen at benzinprisen igen er over 10 kr for en liter og endnu værre at den i fremtiden vil stige til 12 kr. Det bliver endnu dyrere at være bilist!

Hvis du gerne vil spare penge på din transport, så har du muligheden for at arrangere samkørsel med dine kolleger. Læs mere om det her og kontakt os hvis det har interesse for dig og dine kolleger.

Deltag i workshop hos fincle

onsdag, oktober 21st, 2009

bilerVi har brug for din hjælp til at lægge den sidste finish på fincle. Vi står overfor at åbne dørerne for fincle i en stor dansk virksomhed. Inden vi kan gøre det, har vi brug for at rette det sidste til, og derfor har vi brug for din hjælp.

Så har du lyst til at hjælpe os og miljøet, arrangerer vi en workshop på 1,5 time mandag d. 4 nov. fra 15.30-17.00 hvor vi skal bruge din hjælp til at teste systemet af. Vi forbereder nogle forskellige bruger scenarier og skal bruge dig til at pointere de ting der er utydelige eller fungerer “underligt”.

Vi vil servere kaffe og postevand og derudover bridrage med godt humør og et åbent sind. Du skal blot medbringe lysten til at hjælpe og en bærbar computer hvis du har en.

Det hele finder sted på Møllevangs Allé 142 i Århus N. Har det interesse så skriv i kommentar feltet, eller send os en mail på info@fincle.com

Vi glæder os til at se dig!

Detaljer detaljer detaljer

fredag, oktober 9th, 2009

Nogle kalder det at fluekneppe eller perfektionisme. Lige meget hvad det bliver kaldt så er det nødvendigt engang i mellem at få alt tjekket i detaljen.

I øjeblikket arbejder vi på en implementering af fincle ved en stor virksomhed, og det er vigtigt for os at ALLE de fejl vi selv kan finde bliver fjernet. Alligevel ved vi dog af erfaring, at når brugerne begynder at bruge systemet vil der dukke fejl op vi ikke selv kan finde. Det skal dog ikke forhindre os i at prøve, så i de næste uger fylder fejlretning og forfinelse meget på fincle kontoret.

Ha’ en god weekend!

Raise your voice

tirsdag, september 22nd, 2009

Vi har idag postet nedenstående film på vores facebook side. Jeg synes dog at den også skal her på bloggen. Den spiller på vores (eller i hvert fald min) samvittighed. Se i filmen hvordan vi har travlt med at ødelægge vores jord, og ja den historie ved jeg godt vi har hørt før, men den er altså værd at nævne igen. Filmen opfordrer os til at handle! Vi kunne f.eks. finde kolleger, venner, familie at køre sammen med ;)

Et nyt fincle

lørdag, august 22nd, 2009

Så er vi færdige med opdateringen af fincle, og der kører nu en ny version på http://fincle.com.

Det nye fincle indebærer et andet layout, samt et mere målrettet fokus. Vi har sammen med den nye version lanceret et virksomhedsmodul, der gør det muligt for virksomheder at håndtere samkørsel / fælleskørsel for deres ansatte. Med dette virksomhedsmodul målretter vi vores produkt mod virksomheder og vi glæder os til at få de første ombord.

Hvis du arbejder på en virksomhed og er interesseret i at håndtere samkørsel med dine kolleger, så klik dig ind på vores produkt side for at læse mere.

Vi har ikke glemt de private brugere, og det er stadig muligt at oprette sig som privat bruger, hvis man ønsker at lave samkørsel fra f.eks. Århus til København.

Relancering

lørdag, august 22nd, 2009

Vi er netop gået igang med at opdatere fincle og derfor er siden nede i øjeblikket. Vi forventer ikke at dette tager lang tid, vi håber på din tålmodighed.

Glæd dig til et nyere, flottere og smartere fincle.

Vi skriver igen når alt kører normalt.

Commitment!

onsdag, juli 29th, 2009

Imens vi arbejder hårdt på vores redesign af fincle.com synes jeg lige jeg vil tage mig tid til at skrive et indlæg her på bloggen. Som altid sker der en masse ting hos os. Vi har ikke længere noget kontor, så vi sidder hver for sig og arbejder i øjeblikket.

Hvorfor er titlen commitment og hvorfor laver vi et redesign? Svaret er ret simpelt:
Samsø færgen….ja Samsø færgen, for ikke at tale om bussen fra Grenå. Jeg har for nyligt rejst med offentlig transport begge steder og for at være helt ærlig: Det var ikke nogen succes! Men den historie vil jeg gemme til en anden gang.. MEN den dårlige oplevelse var godt for noget. Den bekræftede mig i at det vi laver giver mening, og får mig til at committe endnu mere til projektet. Redesignet kommer fordi ønsket om at gøre det billigere for dig at rejse i bil går igennem virksomhederne. Vi tilbyder virksomheder en webservice, så deres medarbejdere kan arrangere og håndtere fælleskørsel, samtidig med at der spares CO2 og penge! WIN WIN SITUATION!! Men det kommer til at medføre et redesign som gør fincle endnu smukkere.

Hvis det ikke får dig til at smile, så prøver jeg med Dilbert:
Dilbert

Dansk transport i et nyt perspektiv

fredag, juli 17th, 2009

Vi har nu fået svar fra vores Bachelor og kan med stolthed i stemmen sige at det gik rigtig godt. Vi fik begge et 12 tal og er meget glade for det gode resultat. Vores opgave har titlen “Web 2.0 og transportinfrastrukturen i et postmodernistisk perspektiv”. Den handler om hvordan teknologien har forandret vores sociale relationer og hvordan det åbner op for nye muligheder i forbindelse med transport.
I stedet for at betragte os mennesker som en homogen masse med de samme interesser og behov i forhold til transport, bør vi i stedet udnytte at vi med teknologien kan skabe et tilbud til mennesker med samme behov og transportvaner. Vi foreslår bla. samkørsel som et realistisk bud på hvordan dette problem kan imødekommes. Hvis det har din interesse kan hele opgaven læses her: Web 2.0 og transportinfrastrukturen i et postmodernistisk perspektiv.

Bachelor om transportinfrastruktur

onsdag, juni 10th, 2009

Vi er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på vores Bacheloropgave i Informationsvidenskab. Titlen bliver “Web 2.0 og transportinfrastrukturen i et post-modernistisk perspektiv”. Kort sagt handler opgaven om hvordan den rigide offentlige transport kan udnytte nogle af de fænomener der findes under Web 2.0 begrebet. BA-opgaven er også grunden til at vi ikke har givet lyd fra os her på bloggen. Vi har simpelthen haft rygende travlt med skolen. På mandag bliver opgaven afleveret og fincle går en spændende tid i møde.

Mere nyt kommer snart, så hæng på. Og til den lidt mere humoristiske del af miljødebatten:

Extreme makeover: fincle edition

onsdag, maj 6th, 2009

Så kom den første større opdatering af fincle i længere tid. Det kan godt virke som om vi er gået lidt i stå, men det skyldes at vi har arbejdet på rigtig mange nye funktioner og vi vil gerne have det hele til at spille 100 % inden vi smider det ud til brugerne(7-9-13, dermed ikke sagt at der ikke er nogle buhs, hehe)

Der vil komme en nyhedsmail ud snarest til dem af jer der er tilmeldt dette(gøres under profil->beskeder når man er logget ind på fincle)

Af nye funktioner vil jeg kort nævne online betaling med Paypal, tagging af ture, RSS feeds(både til tags, samt til afgange fra bestemte byer), ny forside når man er logget ind(med tilhørende widgets) og så en masse optimering og fejlrettelser.

Vi håber i syntes om det og at i smider endnu flere ture på fincle.

Må dog sige at særligt tags håber vi bliver en succes. Her kan man nu evt. tagge ture hvis man ofte kører sammen i en forening/har samme interesser eller man eks. skal til koncert.

Så smid endeligt tags på jeres ture når i opretter, også selvom i blot søger et lift(kitesurfing Ebeltoft, Roskilde Festival, Beyonce Horsens, Århus Spejderkorps for nu at komme med nogle ideer)

Det var alt fra nu, der kommer som sagt snart en nyhedsmail rundt hvor vi går lidt mere i detaljer.