Indlæg Tagged ‘fincle’

Et nyt fincle

lørdag, august 22nd, 2009

Så er vi færdige med opdateringen af fincle, og der kører nu en ny version på http://fincle.com.

Det nye fincle indebærer et andet layout, samt et mere målrettet fokus. Vi har sammen med den nye version lanceret et virksomhedsmodul, der gør det muligt for virksomheder at håndtere samkørsel / fælleskørsel for deres ansatte. Med dette virksomhedsmodul målretter vi vores produkt mod virksomheder og vi glæder os til at få de første ombord.

Hvis du arbejder på en virksomhed og er interesseret i at håndtere samkørsel med dine kolleger, så klik dig ind på vores produkt side for at læse mere.

Vi har ikke glemt de private brugere, og det er stadig muligt at oprette sig som privat bruger, hvis man ønsker at lave samkørsel fra f.eks. Århus til København.

Commitment!

onsdag, juli 29th, 2009

Imens vi arbejder hårdt på vores redesign af fincle.com synes jeg lige jeg vil tage mig tid til at skrive et indlæg her på bloggen. Som altid sker der en masse ting hos os. Vi har ikke længere noget kontor, så vi sidder hver for sig og arbejder i øjeblikket.

Hvorfor er titlen commitment og hvorfor laver vi et redesign? Svaret er ret simpelt:
Samsø færgen….ja Samsø færgen, for ikke at tale om bussen fra Grenå. Jeg har for nyligt rejst med offentlig transport begge steder og for at være helt ærlig: Det var ikke nogen succes! Men den historie vil jeg gemme til en anden gang.. MEN den dårlige oplevelse var godt for noget. Den bekræftede mig i at det vi laver giver mening, og får mig til at committe endnu mere til projektet. Redesignet kommer fordi ønsket om at gøre det billigere for dig at rejse i bil går igennem virksomhederne. Vi tilbyder virksomheder en webservice, så deres medarbejdere kan arrangere og håndtere fælleskørsel, samtidig med at der spares CO2 og penge! WIN WIN SITUATION!! Men det kommer til at medføre et redesign som gør fincle endnu smukkere.

Hvis det ikke får dig til at smile, så prøver jeg med Dilbert:
Dilbert

Stop med at se fjernsyn

lørdag, april 25th, 2009

Det behøver ikke være dyrt, uoverskueligt og risikofyldt at skabe noget for sig selv.

It’s amazing the amount you can accomplish when you find an extra 3,285 hours to work on something you enjoy doing rather than vegging in front of the TV

Via Twitter blev jeg gjort opmærksom på en artikel om en fyr der besluttede at starte en webservice. Det sjove ved artiklen (som jeg linker til i bunden), handler om hvordan han besluttede at han ville bruge den tid han så fjernsyn om dagen på sin webservice. Så i stedet for at bruge 3 timer om dagen på at se tv kan du skabe noget for dig selv og andre der kan ende med at give værdi.

Pointen er at du ikke nødvendigvis behøver at opgive alt omkring dig, for at skabe noget og for at begynde at tjene penge. fincle opstod som en idé ved siden af vores studier, og med 10-20 timer om ugen blev fincle en kendsgerning. Vi tjener ikke penge endnu, men fremtiden ser lys ud og vi tror på at vi snart kan begynde at betale vores regninger.

Så hvis du ønsker at gå igang med et projekt er Internettet din ven. Omkostningerne er lave og du behøver ikke opgive alt omkring dig for at dedikere dig til det. God kamp med dit næste projekt!

via How Dumping TV Allowed Me to Quit My Job, Create an Online Business and Fund My Retirement Account – SavingAdvice.com Blog.

fincle er åbnet og klar til samkørsel

tirsdag, februar 17th, 2009

fincle.com er nu sat i verden. Vi er stolte over at kunne åbne op for tilmelding og håber at mange af Jer vil gøre brug af fincle til at arrangere fælleskørsel og samkørsel med venner, familie eller nye bekendtskaber. 

Vi har arbejdet på fincle i lidt over seks måneder, fra ideen opstod over en tuborg til idag hvor vi endelig kan gå i luften. I forlængelse af dette skal det allerede nu slås fast at med denne lancering stopper legen ikke! Vi har meget mere på tegnebrættet og ud over hvad I idag ser, på fincle.com samarbejder vi også med samkørselsforeninger og virksomheder.

Imens vi sidder og drikker vores morgenkaffe (det har været nogle lange dage) og skriver dette indlæg tror vi på at samkørsel skal være med til at løse mange af de aktuelle trafikproblemer, med trængsel på vejen og CO2 udledning. 

Vi vil ikke kede Jer med yderligere glorier der skal pudses, men blot ønske Jer held og lykke med Jeres køreture her på fincle, vi håber i får sparet rigtig mange penge!

Hvad så nu? Vi vil dog lige runde af med at sige at vi meget gerne tager i mod feedback. Hvis ikke vi hører fra Jer, kan vi ikke forbedre servicen. I er mere end velkomne til at sende os en mail på feedback(a)fincle.com eller på vores feedback side her: http://fincle.uservoice.com

På uservoice kan i også fremsætte/diskutere ideér til fremtidige funktioner og derved være med til at præge udviklingen af fincle, så det bliver lige så meget jeres service som vores.

Til sidst vil vi godt rose og takke vores husgrafiker Mikkel Aggerbo, som har ydet et kæmpe stykke arbejde. Tak Mikkel, uden dig var fincle ikke kunne lykkedes.

Happy fincling!

http://www.fincle.com

Peter og Mathias

Input søges til vores video-demo

fredag, januar 23rd, 2009

Vi har, som i nok har lagt mærke til, lagt vores første video-demo på nettet for lidt tid siden :-)

Demoen viser fincle som det er nu, hvilket vil sige et site under udvikling. Der vil nok være en del ting der er ændret, både funktions- og designmæssigt, når vi går i luften. Derfor har vi i tankerne igen at bruge video demoer til senere hen at introducere potentielle brugere for hvad fincle kan.

Men det er her vi godt vil have lidt input fra jer andre? Vi er selv ganske tilfredse med den nuværende demo, men vi har tænkt på om den måske er for lang?

Hvad er mest optimalt syntes i? mindre videoer af de enkelte funktioner? En lang video, som nu, af hele sitet? eller noget helt tredje?

Kom frisk, “comment” knappen er lige under dette indlæg og det må i meget gerne benytte jer af ;-)

Video demo af fincle

lørdag, december 27th, 2008

Vi har netop offentliggjort vores første video demo af fincle. Med en rusten stemme præsenterer Mathias hvad vi indtil videre har fået lavet på fincle. Se hvordan det med fincle er let, hurtigt og overskueligt at søge på en tur, oprette en tur samt administrere sine ture. Videoen varer knap 10 min. og vi hører meget gerne fra Jer hvis I har kommentarer.

Videoen kan findes her: www.fincle.com

fincle ønsker alle en glædelig jul

tirsdag, december 23rd, 2008

Glædelig jul her fra fincle teamet :)

Som så mange andre er vi gået i eksamens-mode her over julen og bloggen kan derfor godt virke lidt stille. 

Vores demo er færdig, men vi bøvler lidt med at få den op på nettet i et ordenligt format. Vi håber på at have den oppe her en af dagene :)

Nuvel det var alt herfra. Endnu engang, glædelig jul og godt nytår :)

En forsmag på vores demo

fredag, december 12th, 2008

Inden vores demo bliver klar vil vi lige vise Jer hvordan det kommer til at se ud når man ankommer til fincle.com sidst i Januar. Vi forsøger at holde det hele så simpelt som muligt og det er vores mål at gøre fincle let at bruge. Vi vil ikke stå i vejen for samkørsel og vi håber at fincle kan forenkle aktiviteten omkring fælleskørsel.

 

screenshot

Øget fradrag gavner pendlere

onsdag, november 19th, 2008

Jyllands Posten skriver idag at kørselsfradraget stiger 3,8 pct. næste år. Det betyder at pendlere bliver styrket i forhold til de stigende benzinpriser og bilafgifter. Mere konkret stiger fradraget pr. km kørt over 24 fra 1,83 kr. til 1,90 kr. Over 100 km er fradraget 0,95 kr. pr. km.

Danmark har 850.000 pendlere, som fra næste år kan se frem til et øget fradrag. Et fradrag der kan benyttes i forhold til samkørsel. Det skal dog siges at dette fradrag stiger for beboere i udkantsområderne. Det er altså en stigning for de pendlere, der har langt til og fra arbejde. Er du i tvivl om du er berettiget til højere fradrag kan du finde svaret her: Klik

Mange har spurgt hvornår..

søndag, oktober 26th, 2008

..fincle bliver en realitet og en brugbar service, og svaret er snart. Vi kan ikke give nogen præcis dato, men ved siden af vores studier arbejder vi hårdt på at få den første version klar. Hvis vi skal gøre det lidt mere konkret forventer vi at fincle kan benyttes fra starten af det nye år. Dermed ikke sagt at det ikke kan blive før eller senere… Services som online afregning og andre gode features forventes dog ikke at være med i første version. Herunder ses et billede fra den første version som vi arbejder på nu: