fincle i venturecup finalen

Mathias

januar 10th, 2010

Vi besluttede i december at stille op i venturecup konkurrencen. Venturecup er en idé konkurrence hvor iværksættere fra hele landet kan stille op med deres ideer. Vi stillede op i CleanTech kategorien. Den 4 Januar fik vi den gode nyhed at vide: Vi er gået videre til finalen. Derfor skal vi d. 28 Januar fremlægge vores idé for en række jury medlemmer, med muligheden for at vinde 25.000 kr. Vi glæder os meget til at fortælle om vores projekt og tror selvfølgelig på at vi kan gå hele vejen.

Mere om fincle og venturecup når vi kommer tættere på d. 28 Januar.

Sådan kommer du billigt til Hopenhagen

Mathias

december 7th, 2009

Vil du gerne billigt til København? I de næste to uger er København omdøbt til Hopenhagen. I forbindelse med klimatopmødet tilbyder fincle dig en gratis mulighed for at arrangere samkørsel til og fra Hopenhagen. Du får adgang til alle vores services som f.eks. Matchmaking, der finder andre personer tæt på dig der også skal til Hopenhagen eller vores SMS service der giver dig besked hvis andre er interesseret i at køre med dig.

Du får også mulighed for at håndtere betaling online med dine medrejsende, så I let og hurtigt kan komme billigt til eller fra København.

Er du stadig interesseret ?

Gå ind på http://fincle.com/group/hopenhagen og meld dig gratis ind i Hopenhagen gruppen.

PS. fincle hjælper normalt virksomheder med at håndtere samkørsel, men dette er et gratis tilbud til dig om at bruge fincle til at komme til København.

Hopenhagen

fincles første samkørselsevent

Mathias

november 20th, 2009

Vi burde have et standard blog indlæg, der hedder: Vi har ihh så travlt. Men igen det har vi jo hele tiden. Det vil jeg derfor skåne Jer for og i stedet fortælle hvad vi går og roder med, for vi har nemlig drøn travlt.

Vi er netop kommet hjem fra et arrangement ved navn Digital Markedsføring 2009. Grunden til at vi var til dette arrangement, skyldes en tilfældighed. Vi blev kontaktet af @ibpotter på twitter som spurgte om ikke vi kunne tænke at hjælpe med at få folk til Holstebro hvor ovenstående event skulle løbe af stablen. Vi var selvfølgelig friske, og vi nød at se aktivitet på fincle.com stige. Det blev en succes med fincle og DM09. Folk fandt sammen i bilerne og der blev sparet penge og CO2. Det giver blod på tanden når vi ser folk bruge vores system, og vi er glade for den feedback vi har fået. Læs f.eks. hvordan en besøgende roser fincle oplevelsen.

Derudover har vi travlt med at forberede opstarten af fincle hos en stor dansk virksomhed. Det foregår på torsdag og vi glæder os helt vildt.

Fredag står den på julefrokost i studentervæksthuset, og med 16 deltagere er vi sikre på at team fincle får en god aften med vores mediværksættere.

Hvor er transport-infrastrukturen på vej hen??

Peter

november 16th, 2009

DR skriver i dag om nogle af de mulige problemer med det nye elektroniske rejsekort.

For de ikke-indviede er rejsekortet et elektronisk kort der i fremtiden skal erstatte alle former for billetter herhjemme til tog, bus, metro og s-tog. Som med så mange andre offentlige IT projekter har rejsekort projektet overskredet tidsplanen og budgettet betydeligt. DR taler om 14 års udvikling og en foreløbig pris i omegnen af en lille mia. Nå men sårn er det jo ofte med større offentlige projekter, og det er da heller ikke det jeg vil gøre opmærksom på med dette indlæg.

Det jeg finder interessant er det underskud som rejsekortet ifølge eksperter vil få for den kollektive trafik i DK:

“Samtidig opstår der et særligt hul i kassen på op imod 150-200 millioner kroner, fordi mange klippekort og billetter i dag ender i vaskemaskinen, og derfor aldrig bliver brugt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Mange glemmer simpelthen deres klippekort i lommen, når tøjet ryger til vask. ”

Man budgetterer simpelthen med at folk køber flere billetter og klippekort end de får brugt? Så når folk ender med kun at betale(en pris der i øvrigt er blandt de højeste i verden!) for det de reelt bruger, så hænger systemet ikke sammen længere?!

Det sætter tingene i perspektiv efter min mening.

For hvori består problemet? Er det for dyrt at bruge kollektiv trafik? Er det for ufleksibelt? Er der tale om en kombination, eller måske noget helt fjerde??

Personligt tror jeg der er tale om en kombination. Der er simpelthen for få fordele ved busser, toge osv.  ift. prisen. Derfor er jeg også bange for at brugen heraf vil falde endnu mere hvis hullet på 150-200 mio. (som tidligere nævnt) forsøges lukket med forhøjede billetpriser.

Artiklen kan læses her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/11/15/231558.htm

Nuvel hvad syntes i??

Hvordan er status på den kollektive trafik og hvordan kan vi øge brugen heraf??

Kan også være vi bare skal lade falde hvad ikke kan stå???

fincle lander den første fisk

Peter

november 12th, 2009

Så er der lidt nyt her fra kontoret:)

Det går fremad med fincle! Der bliver fejlrettet, “iværksættet” og gjort forretninger :)

Den første kunde kom, for et par uge siden, i hus og i den forbindelse stod den på en lille fejring med de andre med-iværksættere på kontoret. Champagne skulle der til, og der skulle være nok til alle. Det var en god følelse at få sin første rigtige kunde og nu arbejder vi hårdt på at gøre fincle til en succesoplevelse hos dem, så deres medarbejdere kan begynde at køre sammen. Se hvor glade vi er:

25092009084
25092009086

Den mobile frihed længe leve!

Mathias

oktober 29th, 2009

Det siges at bilen er den ultimative frihed… Men er det nu også det. Bor du i en af Danmarks store byer, så vil du opleve enorme problemer med parkering. Et konkret eksempel fra Trøjborg i Århus. Her kører folk desperate rundt, for at finde en kantsten at parkere ved. Den mobile frihed i byerne er på retur. Folk kører i køer ind og ud af byen, morgen og aften og når de skal parkere om aftenen bruges tiden på at finde en plads i stedet for med familien. Hvor er friheden i det?

Benzinprisen stiger…igen!

Mathias

oktober 29th, 2009

Radioavisen fortalte her til morgen at benzinprisen igen er over 10 kr for en liter og endnu værre at den i fremtiden vil stige til 12 kr. Det bliver endnu dyrere at være bilist!

Hvis du gerne vil spare penge på din transport, så har du muligheden for at arrangere samkørsel med dine kolleger. Læs mere om det her og kontakt os hvis det har interesse for dig og dine kolleger.

Lad os tale om brintbilen

Mathias

oktober 26th, 2009

Hos fincle interesserer vi os for bæredygtig energi og især i forhold til transport er det interessant hvordan vi kan gøre os uafhængige af fossile brændstoffer. Vi har flere gange skrevet om elbilen her på bloggen, men igår så jeg et youtube klip der fik mig på andre tanker (klippet kan du se i bunden af dette indlæg).

Det handler om Hondas FCX Clarity som er en brintbil der ved hjælp af en brændselscelle omsætter flydende hydrogen til strøm der driver bilen. Det interessante ved dette koncept er muligheden for at tanke mere brint og opnå en større rækkevidde. Du er ikke nødsaget til at vente på at din bil bliver ladet op, eller får skiftet batteri. Derudover er det eneste der kommer ud af udstødningen vand… ja vand. Restproduktet fra elektrolysen er vand og varme og imens varmen bruges til at varme kabinen op, så drypper vandet ud af udstødningen.

Så imens vi drypper derudaf, bliver vi nødt til at spørge os selv; hvorfor alle taler om elbiler, hvorfor Obama har skåret i støtten til udviklingen af brint økonomien og hvorfor anmelderne hos Top Gear alligevel kalder Hondas Clarity for den vigtigste bil i 100 år?

Følg med senere hvor jeg vil stille spørgsmålene igen, men også prøve at svare på dem.

Se Top Gears fremvisning:

Deltag i workshop hos fincle

Mathias

oktober 21st, 2009

bilerVi har brug for din hjælp til at lægge den sidste finish på fincle. Vi står overfor at åbne dørerne for fincle i en stor dansk virksomhed. Inden vi kan gøre det, har vi brug for at rette det sidste til, og derfor har vi brug for din hjælp.

Så har du lyst til at hjælpe os og miljøet, arrangerer vi en workshop på 1,5 time mandag d. 4 nov. fra 15.30-17.00 hvor vi skal bruge din hjælp til at teste systemet af. Vi forbereder nogle forskellige bruger scenarier og skal bruge dig til at pointere de ting der er utydelige eller fungerer “underligt”.

Vi vil servere kaffe og postevand og derudover bridrage med godt humør og et åbent sind. Du skal blot medbringe lysten til at hjælpe og en bærbar computer hvis du har en.

Det hele finder sted på Møllevangs Allé 142 i Århus N. Har det interesse så skriv i kommentar feltet, eller send os en mail på info@fincle.com

Vi glæder os til at se dig!

Styr på tropperne

Mathias

oktober 16th, 2009

For nogle dage siden meddelte vi at der var problemer med vores notifikationssystem, hvilket forsagede en smule uro i systemet. Dette problem er nu lyst og det skulle igen kører optimalt.