Få en reserveret parkeringsplads med fincle.

Mathias

oktober 18th, 2010

Igen i år får gæsterne til Digital markedsføring 2010 muligheden for at bruge fincle til at arrangere kørsel til og fra Holstebro. I år er konceptet blevet udvidet til også at udløse en reserveret parkeringsplads.

Det betyder at de gæster der kører med hinanden, er sikre på at få en parkeringsplads når de kommer frem. Og det er ikke en tilfældig plads, men en plads ved hovedindgangen.

Hos fincle vil vi vise at det at køre sammen ikke kun er godt for pengepungen og miljøet. Med en reserveret parkeringsplads får samkørerne mere bekvemmelighed ved ankomsten. Vi glæder os til at se de reserverede pladser fyldt med samkørende DM10 deltagere.

Grøn adfærd skal være et biprodukt

Mathias

september 14th, 2010

Jeg har netop skrevet et gæsteindlæg på klimabloggen.dk. Jeg giver i indlægget min holdning til grøn transportadfærd. B.la. skriver jeg:

Jeg troede, at folk var klar til at udvise større bæredygtig transportadfærd. I stedet bruger vi nu tid på at udvikle vores produkt, så det i højere grad hjælper vores brugere med at spare tid og penge.

Du kan finde og læse indlægget her.

Det bliver dyrere at pendle

Mathias

juli 4th, 2010

Tendensen er tydelig. Det bliver dyrere og dyrere at bruge vores biler. Bilen giver os frihed og fleksibilitet, men den udleder også CO2 og skaber trængsel på vores veje. Samtidig koster det os mange penge at køre alene. I følge Jyllands Posten, er der ca. 800.000 pendlere i Danmark og regeringens skattereform betyder at kørselsfradraget (også kaldet befordringsfradraget) i fremtiden bliver udhulet. Resultatet er at det bliver dyrere at pendle i bil.

Jeg vil undlade at forholde mig til de politiske beslutninger, men blot understrege at tendensen om at vores transport bliver dyrere og dyrere kommer til udtryk i regeringens skattereform. Derfor står fincle også klar til at hjælpe de af pendlerne der i fremtiden ønsker at spare penge og køre sammen.

Hvem cykler på arbejde?

Mathias

juni 25th, 2010

For parkeringspladsen er fyldt med biler.

Vi arbejder til dagligt med at få flere til at køre sammen i bilerne. En af vores primære arbejdsopgaver er at levere vores samkørselssystem til virksomheder, så deres ansatte kan arrangere at køre sammen. I den proces taler vi med rigtig mange virksomheder, og i den indledende dialog hører vi ofte:

“Jeg tror ikke vi har et behov. Vores ansatte har ikke længere på arbejde end at de kan cykle.”

eller:

“Jeg tror ikke vi har et behov. Vores ansatte kommer allesammen fra den samme by.”

Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg hører disse udmeldinger, for det interessante ved brug af bil er, at selvom de ansatte bor så tæt på at de kunne cykle, og selvom de allesammen kommer fra samme sted, ja så er parkeringspladsen fyldt med biler. Nogle steder er den så fyldt at der er mangel på parkeringspladser.

Vi mener ikke at der skal være mindst 30 km til arbejde før det kan betale sig at køre sammen. Hvorfor ikke arrangere at køre sammen med din nabo, selvom du kun har 6 km til arbejde? Kan det ikke betale sig? Lad mig vise dig et regnestykke:

Du har 6km til og fra arbejde, det er 12km om dagen. Du kører hverdag, og det koster dig ca. 4 kr. pr. km. Samlet pris om året: 12 km*240 dage*4 kr/km = 11.520,-

Selvom du ikke har langt kan det betale sig at køre sammen, og det at du bor tæt på dine kolleger gør det kun lettere.

Kør sammen til Roskilde Festival

Mathias

juni 17th, 2010

Roskilde Festival står for døren og du er måske én af dem der skal til Roskilde og nyde sommeren med god musik. Vi har oprettet en pendlergruppe til de af Jer der mangler et lift eller bare gerne vil kunne opkræve Jeres venner for transport.

Du kan spare mange penge på din transport og samtidig gør du noget godt for miljøet og de stakkels parkeringsvagter der skal holde styr på alle bilerne i Roskilde. Er du interesseret ? Så kan du klikke dig ind på pendlergruppen og melde dig til.

Vi ønsker dig en rigtig god tur!

Opret din egen pendler-gruppe

Mathias

maj 17th, 2010

fincle i Venture Cup finalen

fincle er blevet forbedret. Vi har i lang tid arbejdet på en opdatering, og vi er sikker på at fincle nu er blevet endnu bedre for vores brugere. Der er mange forbedringer, men lad mig blot nævne de tre vigtigste:

  • Opret egen pendler-gruppe
  • Enkle priser
  • Bedre e-mails

Vi arbejder altid på at gøre fincle bedre og samle flere i bilerne. Et vigtigt tiltag i den retning er derfor at give dig muligheden for selv at oprette en pendler-gruppe. En pendler-gruppe er en lukket gruppe for dig og f.eks. dine kolleger. I gruppen kan i oprette samkørsel, håndtere betaling, ligesom I får muligheden for at modtage SMS og e-mails når der sker noget nyt med Jeres transport.

Vi har forenklet vores priser. Med 4 prisplaner kan du oprette den pendler-gruppe der passer dig eller din virksomhed bedst. Til dem der ønsker at prøve fincle og starte en samkørselsgruppe, kan det gøres gratis. Vi tror på at virksomheder kan få meget ud af at sætte samkørsel i system og med vores Plus gruppe får virksomheden adgang til statistik og ekstra funktioner.

Til sidst vil jeg fremhæve vores notifikationsystem. Vi tror på at e-mails skal være relevante for den enkelte bruger. Derfor har vi forbedret fincles mailsystem til at finde relevante informationer om samkørsel og sende dem til gruppens medlemmer én gang om ugen. Man modtager selvfølgelig kun noget hvis det har relevans.

Vi glæder os til at endnu flere begynder at køre sammen med hjælp fra fincle.

Rigtig god fornøjelse.

Mathias Aggerbo og Peter Møller

Det kan være dyrt ikke at køre sammen

Mathias

april 21st, 2010

Det giver sig selv at det er dyrere at køre alene i bilen end at køre med andre.
Det jeg vil prøve at vise, er at det ikke kun er dyrt for de rejsende. Det er også dyrt for de virksomheder hvis ansatte rejser i arbejdstiden.

Lad mig fremhæve et eksempel så du kan se hvor dyrt det kan være for din arbejdsplads:

To kolleger har aftalt at køre sammen til et kursus de begge skal på. Det sparer virksomheden penge på da de så kun skal betale kørepenge til én person. Situationen er dog den, at den ene kollega skal være på kursus én dag længere en den anden. Derfor har virksomheden betalt et fly hjem for den medarbejder der skal først hjem. Det er alt sammen fint. Lige indtil at den kollega der er købt fly til, i sidste øjeblik ringer og fortæller chaufføren at han bliver nødt til at køre selv.

Hvilke konsekvenser har dette?

Situationen ændrer sig så virksomheden skal betale kørepenge til to personer i stedet for en. Yderligere er pengene på flybilletten spildt. Denne situation er garanteret kendt i erhvervslivet og måske også accepteret i visse brancher, da man ønsker at være fleksibel og dynamisk som virksomhed.

I dette tilfælde er situationen selvfølgelig ekstra uheldig, da der er købt en flybillet som går tabt, men i mange situationer ville virksomheder kunne spare mange penge på at lade medarbejderne koordinere de firmarejser de skal på. Derudover sparer det ikke kun penge for virksomheden når deres ansatte kører sammen, det skaber også stærkere relationer i organisationen da de ansatte lærer hinanden bedre at kende.

Fremtiden: Samkørsel bliver i virksomheder

Mathias

april 8th, 2010

Samkørsel vinder frem og det er der gode grunde til. Idag blev fincle nævnt i et indslag på DR1 om samkørsel. Det handlede om samkørsel og dets fordele. Indslaget viste at hver gang der er nedgang begynder vi at spare på transporten. Men hvor bevæger vi os hen? Det handler ikke kun om at spare, men om at udnytte alle fordelene. I virksomheder er der en fælles relation, en fælles destination og ønsket om at skabe bæredygtig adfærd. Virksomheder der tager socialt ansvar og har en seriøs CSR politik, kan drage fordele af samkørsel:

  1. Deres medarbejdere skaber nye og stærkere relationer.
  2. Virksomheden nedsætter deres CO2 aftryk.
  3. Der skabes en bæredygtig adfærd hos medarbejderne som styrker og påvirker deres mindset.

Samkørsel handler ikke kun om at sende et grønt signal, men om at udnytte fordele som dem jeg har nævnt ovenfor. Samkørsel finder allerede sted i virksomheder, vi kører allerede med vores kolleger. Lad os udnytte det. Lad os skabe endnu større fleksibilitet, sætte det i system og spare flere penge.

Fremtiden for samkørsel bliver derfor i virksomhederne. Her er fordelene størst og i alles interesse. Vi arbejder allerede nu på at udbrede pendler-netværk hos virksomhederne i Danmark.

Vi søger praktikant i fincle

Mathias

marts 18th, 2010

Vi søger en praktikant der ønsker at gøre en forskel og præge vores forretning. Interesserer du dig for sociale medier og har du erfaring med brugen af disse i sammenhæng med markedsføring, kunne vi være et godt match.

Vi er en 1,5 år gammel opstartsvirksomhed. Vi har udviklet en webservice til virksomheder hvor deres ansatte kan håndtere samkørsel. Vi tilbyder virksomhederne at skærpe deres sociale profil og ansvar ved at udbyde håndtering af samkørsel til deres ansatte.

Vi har brug for en person der kan og vil være ansvarlig for vores markedsføring. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på dit arbejde og hvilken retning vores markedsføring skal føres. Vi tilbyder dig altså at få fingrene helt ned i de ting der gør det sjovt at arbejde med nystartede virksomheder og markedsføring, nemlig der hvor resultaterne kan ses. Du kan gøre en forskel for os og vi kan tilbyde dig rammerne for et unikt praktikforløb.

Vi synes det kunne være fedt hvis noget af nedenstående ikke ligger fjernt for dig:

  • Sociale medier og deres brug i forhold til markedsføring.
  • Produktion af video til web.
  • Skriveegenskaber i forhold til pressemeddelelser og blogs.
  • At tale, interviewe og networke med folk.
  • Guerilla markedsføring

Vi ved ikke præcist hvilken uddannelse du går på. Måske er du fra Medievidenskab, Oplevelsesøkonomi, Informationsvidenskab eller ASB.
Vi tror på at du skal være med til at præge dit praktikforløb, for at du får mest ud af det, og vi er åbne for hvordan det kan hænge sammen for dig og dit studie.

Vi sidder i et åben kontormiljø med andre iværksættere. Der er en god stemning og masser af kaffe på kanden. Vi glæder os til at høre fra dig og møde dig til en snak om hvordan dit praktikforløb kunne se ud.

Praktikforløbet er ulønnet.

Kontakt Mathias Aggerbo på 40919255 eller skriv til ma@87solutions.com

Vær comitted og ikke kun involveret.

Mathias

marts 3rd, 2010

A chicken and a pig are walking down the road. the chicken says to the pig, “Do you want to open a restaurant with me?” The pig considers the question and replies, “Yes, I’d like that. What do you want to call the restaurant?” The chicken replies, “Ham and Eggs!” The pig stops, pauses and replies: “On second thought, I don’t think I want to open a restaurant with you. I’d be committed, but you’d only be involved”

Vi er committed og ikke kun involveret i at få samkørsel til at virke i virksomheder!

Jeg stødte på denne vittighed i forbindelse med mit studie. Vittigheden bruges i sammenhæng med projektmodellen SCRUM. Jeg synes den siger noget godt om at vi I vores projekter skal undgå kyllinger.